Hjemmeside
Webmaster |
|
Vedtægter for ”Tambeskælvers Brødre”
Fyrkat Vikingelangbuelaug
1. Klubbens navn:
”Tambeskælvers Brødre”
2. Beskrivelse:
”Tambeskælvers Brødre” er et vikingelangbuelaug, der dyrker bueskydning og
buebygning med udgangspunkt i vikingetidens materialer og teknikker.
3. Formålet med ”Tabeskælvers Brødre” er:
a. At opøve færdigheder i at skyde med vikingetidens buer og pile.
b. At opøve færdigheder og kendskab til metoder til konstruktion af vikingetidens buer og pile gennem arkæologisk indsigt og personlige erfaringer.
c. At bevare og udvide medlemmernes kendskab til materialer og teknikker fra vikingetidens håndværk.
d. Aktivt at skyde med buer og pile fremstillet ud fra disse principper.
e. At afprøve arkæologiske funds anvendelighed og eksperimentere med disse.
f. At skabe et forum for mennesker med interesse for vikingetidens bueskydning med samlingspunkt på Fyrkat
vikingecenter i Hobro.
g. At skabe et mentalt fristed for vikingebueskytter og etablere et godt socialt klubsamværd.
4. Medlemskrav:
a. For at kunne blive medlem af ”Tambeskælvers Brødre” skal man skyde med buer
og pile bygget efter vikingetidens principper.
b. Buen skal være fremstillet af træsorter, som vikingetidens træsorter havde adgang til. Træ fra norden foretrækkes.
c. Pilene skal være af en nordisk træsort og beviklet med fjer fra nordiske fugle i hele fanens længde.
d. Buestrengen skal være af naturmateriale og voksbehandlet.
e. Pilespidser skal til konkurrencer og opvisning være rekonstruktioner af arkæologiske fund af
spidser fra lande, vikingerne med sikkerhed har besøgt eller handlet med.
f. Medlemmer skal have en vikingebeklædning, der skal bruges ved konkurrencer og opvisninger.
g. Medlemmer med dom for vold og ulovlig anvendelse af våben optages ikke, ligesom medlemmer, der dømmes
herfor uden varsel ekskluderes.
h. Børn skal være fyldt 7 år for at blive medlem.
5. Aktiviteter:
a. Foreningen samles i vinterperioden (1. oktober til 31 marts) mindst 1 gang månedligt til skydning og pile- buebygning på Vikingecenter Fyrkat, hvor klubben har til huse.
b. I sommerperioden (fra 1. april til 30. september) ligeledes 1 gang månedligt eller oftere afhængigt af deltagelsen i forskellige vikingetræf og bueskydningsarrangementer.
c. 1 gang årligt arrangeres ”Tambeskælver Dysten” på Vikingecenter Fyrkat, der er en åben turnering for alle vikingelangbueskytter.
d. Mindst 1 gang årligt arrangeres i samarbejde med Vikingecenter Fyrkat en aktivitetsdag, hvor publikum kan opleve vikingelavets bueskytter.
e. 1 gang årligt arrangeres klubmesterskaber for børn, juniorer, kvinder og mænd.
6. Kontiengent:
a. Fastsættes årligt på generalforsamlingen. Kontingent skal betales inden d. 1/11.
b. Betalt kontingent er en forudsætning for at afgive sin stemme på generalforsamlingen.
c. Børn 125,- kr. årligt (7-14)
d. Juniorer 200,- kr. årligt (15-18)
e. Voksne 250,- kr. årligt (19>)
7. Generalforsamlingen:
a. Er øverste myndighed og altid beslutningsdygtige, hvis der indkaldes skriftligt med 3 ugers varsel. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde 2 uger før denne. Egentlig dagsorden udsendes 1 uge før generalforsamlingen. Der udsendes dog kun ændrede dagsordner 2 gange, såfremt der indsendes ændringsforslag inden generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved almindelige flertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. Alle har taleret på generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes årligt i september måned.
b. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling af bestyrelsen eller skriftligt 2/3 af medlemmerne. Regnskabsåret afsluttes 30/6
Dagsorden for generalforsamlingen:
a. Valg af ordstyrer og referent.
b. Formandens beretning. Bestyrelsens handlingsplan for det kommende år.
c. Fremlæggelsen af det reviderede regnskab.
d. Fremlæggelsen af budget, herunder forslag til kontingent.
e. Behandling af indkommende forslag.
f. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
g. Valg af revisor og revisorsuppleant
h. Eventuelt.
8. Bestyrelsen:
a. ”Tambeskælvers Brødre” drives af en bestyrelse på 4 medlemmer: En formand/høvding, en kasserer, en sekratær og en repræsentant for Vikingecenter Fyrkat. I lige år vælges formanden/høvdingen og sækratæren, i ulige år vælges kassereren og repræsentanten for Vikingecenter Fyrkat. Der er en suppleant på valg hvert år.
b. Bestyrelsen er ansvarlig for
• At varetage klubbens interesser efter vedtægterne
• At opretholde fokus på vikingetidens bueskydning
• At koordinere og styre klubbens økonomiske forkold.
c. Foreningen kan tegnes af formanden/høvdingen og et medlem af bestyrelsen.
9. Økonomi:
a. Tambeskælvers Brødres medlemmer eller bestyrelse hæfter ikke personligt for de økonomiske dispositioner, som klubben indgår. Bestyrelsen indgår konkrete aftaler med Vikingecenter Fyrkat angående brug af lokaler og indkøb af udstyr.
10. Ansvar:
a. Medlemmer skal overholde de sikkerhedsregler, som bestyrelsen opstiller. Hvis det ikke sker, kan det føre til øjeblikkelig eksklusion. Der skal orienteres om eventuelle tvister på den førstkommende generalforsamling, hvor alle sagens implicerede skal kunne give deres mening til kende. Klubben har intet ansvar overfor eventuelle uheld. I så fald gælder medlemmernes egen fritids/ulykkesforsikring. Hvis et medlem af ”Tambeskælvers Brødre” af en eller anden grund ikke lever op til lavets vedtægter, kan medlemskabet tages op til revision i gruppen. Bestyrelsen kan i yderste konsekvens ekskludere medlemmet.
b. ”Tambeskælvers Brødre” er en politisk og religiøst uafhængig forening, hvis navn ikke må bruges i omtalte sammenhænge.
c. Medlemmer der deltager i Vikingetræf i ind- og udland bør opføre sig ordentligt og danne forbillede for andre med en positiv og udogmatisk opførsel.
d. Medlemmer af ”Tambeskælvers Brødre” opfordres til at udøve et eller flere vikingehåndværk både indenfor og udenfor klubbens sammenhæng som medlem.
e. Voldelig og uhøvisk opførsel på vikingemarkeder med eller uden lavets deltagelse accepteres ikke.
f. Det er ikke tilladt at stille sit lys under en skæppe! Pral opmuntres.
11. Klubbens opløsning:
a. ”Tameskælvers Brødre” kan kun opløses på to på hinanden følgende lovligt indkaldte generalforsamlinger med 4 ugers mellemrum. Klubbens værdier tilfalder Vikingecenter Fyrkat til brug i formidlingen eller anden alment kultureller formål.
Således vedtaget på generalforsamlingen d. 7 september 2004-09-01
|
|